Poul Sørensen, chef arbejdsmiljø København og Coach Ellen Hvidt

Coaching i organisationer. Vi har desværre ingen kurser på programmet nu, men har I mulighed for at samle minimum 6 personer, så kan vi tilbyde kurset gennem EAMV eller Axept
 

Her vil jeg fortælle om ting jeg har læst, mine overvejelser og hvad jeg ellers tror, nogle af jer vil synes er interessant

Den 5. juli 2016

Se hvordan heste kan bruges til at træne salg. Inden længe kommer også et lille skriv om brug af hestene i forbindelse med kommunikation.

Den 7. september 2015

I Jyllandspostens karrieretillæg søndag den 6. september skrives der om autencitet, og hvordan dyr på over et halvt ton kan give bl.a. selvindsigt, gennemslagskraft og gode samarbejdsevner.

Niels Åkerstrøm Andersen fra CBS fortæller i JP, hvordan ledere hele tiden bliver konfronteret med forskellige perspektiver fra mange forskellige mennesker og problemstillinger, og de er tvunget til at samarbejde med andre, der ser verden på en anden måde. Dvs. der skal være fleksibilitet og forståelse for forskelligheder – og samtidig ved vi også, at fleksibiliteten skal kunne forandres til fokuseret handlekraft, når en virksomhed skal drives.

I indslaget fra TV avisen ”heste lærer ledere at lede” den 3. september møder I Glira. Den stædige, dominante dronning i hesteflokken. Ja, hun kan være stædig, men senere finder en anden kursist vejen og hun går over forhindringen. Der skulle kommunikeres anderledes. En anden kursusdeltager – efter eget udsagn en hård hund må skære ned på sit kropssprog, da han skal arbejde og træne med den følsomme Isafold. Hvordan kan man som leder udvikle evnen til at forstå medarbejdere og kolleger og tilpasse sin kommunikation ? – en måde er at træne med heste.

For mange ledere, der kommer ud og træner ledelse med heste, er det også et helt nyt setup, hvor de ikke kan trække på tidligere erfaringer. Dvs. de må tænke nyt, kreativt og være fleksible i deres tilgang til at løse forskellige opgaver. Selv ledere, der er erfarne hestefolk kan blive udfordret, når de står i denne nye kontekst, hvor det ikke handler om at bruge det man lærte på rideskolen, men at mærke sig selv, og finde roen og balancen, så man virker som en leder, der er værd at stole på og følge.

Chris Shern fra Henley Buisness School fremhæver i karrieretillægget, at der er et stigende fokus på personlig udvikling, da det ikke længere er muligt som leder, at gemme sig bag et panser af lukkede døre. Han siger: Som leder skal du være autentisk som person, ellers kan du ikke på en troværdig måde være topfigur i en virksomhed.” Og, som Charlotte Gad Køhlert, ledelsesrådgiver og forfatter, siger i JP, så er hesten totalt ligeglad med stjerne på skuldrene, den forholder sig udelukkende til det, du spiller ind med.

I TV Avisens 3 minutters indslag, fås en fornemmelse for, at hestene rent faktisk kan flytte noget for den leder, der vil ”lytte” til hestene og sætte sig selv i det træningsrum, som tilbydes.

Når vi i Equina holder kurser, er det også vigtigt for os, at lederne får mulighed for at mærke sig selv og være menneske.  For som Chris Shern skriver på twitter:” In a time where technology and technocrats dominate conversation, the rediscovery of the essence of being human is more important than ever.”

 

19. december

Tre konsulenter var vi til Renew 4 om Teori U. Rie Dejberg, Karen Abildgaard og mig Ellen. Det var vældig inspirerende, og vi blev bekræftet i effektiviteten i at inddrage kroppen, når vi skal lære.

Optakten til dagen var mindst lige så god. Som forberedelse til Renew 4 lod vi os inspirere af Lone Bellings bog: Teori U som ramme for innovativ organisationsudvikling. Vi blev bekræftet i, at arbejdet med hestene er en fantastisk måde sætte Teori U i spil. Med hestene kan der skabes et mentalt træningsrum, hvor kursisterne får trænet nærværet, der gør det muligt, at finde det rigtige tidspunkt til initiering af den ønskede handling. Den opmærksomhed, som er så vigtig, når man skal finde det bedst mulige tidspunkt til f.eks. at igangsætte en forandringsproces.

Som forberedelse lavede vi også metaforer på vores fremtidige samarbejde os konsulenter imellem. Først stoppede vi al downloading ved at prøve at være ved hestene på andre måder end vi plejer – og nej, det er ikke så let, når man nu er hestemenneske og har sine vante mønstre. Men sundt, ja- og det gav stof til eftertanke. Hvorfor er hesten ikke interesseret i mig? Kan jeg gøre noget, så den er? Hvorfor er det vigtigt for mig, at den er interesseret? Hvorfor gør de andre, som de gør? Hvad har jeg selv i spil? Dernæst blev der bygget metaforer i stor størrelse på ridebanen. Og, igen må vi bare indrømme, at det giver så god mening, at bruge vores hænder og krop når vi skal have nye ”endnu ikke kendte” tanker til at blive beviste. Og så er det så meget lettere at fortælle andre, hvilke tanker der ligger bag metaforen.

4. august 2014

Magasinet Psykologi er i dag udkommet med en dejlig artikel med skønne billeder. Den fortæller om chefredaktør Lizl Rands udbytte af at arbejde med heste på trods af, at hun var lidt bange for de halvstore dyr. En artikel jeg er meget glad for.

Her i ferien fik jeg begyndt på den seneste bog fra Otto Scharmer (og Katrin Kaufer): Ledelse fra den spirende fremtid.

Har været lidt skeptisk overfor Teori U et stykke tid. Synes det blev mig lidt for idealistisk, men nyder at komme tilbage igen.

Som jeg læser og hører Teori U,  så handler det jo netop om at være åben, og ikke tro, at der kun er én sandhed. Det gør nogle gange livet lidt mere besværligt, da vi jo så hele tiden er nødt til at forholde os åbent til, at der kan være andre muligheder, end dem vi lige har set, men jeg har oplevet så ofte, at når jeg bliver alt for kategorisk i mit syn på andre eller andet, så må jeg bagefter sande, at der var en forklaring. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at jeg er enig, men forståelsen giver mig en accept, jeg kan prøve at handle ud fra i stedet for en modstand, der gør mig stiv i sindet.

Når jeg nu sidder og fordyber mig i Teori U igen, så bliver jeg mindet om, hvor excellente hestene er til at hjælpe os med at nå til presencing – at blive nærværende og sanse, så vi er klar til at handle i det nu, der er på vej.

Jeg er i øjeblikket også meget optaget af hormonet ”oxytocin”, og sandelig om det ikke passer ind i billedet med Teori U. Produktionen af oxytocin kan øges, når vi snakker med dyr (f.eks. heste). En øget mængde oxytocin i blodet kan være med til at skabe øget tryghed, åbenhed og lyst til at forbinde sig med andre mennesker. Tilstande, som kan være med til at hjælpe os med at åbne vore sind, hjerter og vilje. Jeg synes det er lidt genialt.


Juli 2014
I Tølt, medlemsbladet for Dansk Island Hesteforening, har Kari Baklund skrevet denne artikel om mit arbejde. Se artikel her.
Den 4. august kommer Lizl Randl, der er chefredaktør for Magasinet Psykologi, med en reportage om hendes oplevelse, da hun blev konfronteret med equicoaching.
Begge artikler fortæller også om brugen af personprofiler sammen med equicoaching i forbindelse med leder- og teamudvikling samt personlig udvikling.

Så vil jeg også stjæle lidt fra min Facebookside om en bog jeg læste i den gang det var koldt derude:

Passion! Jeg har her i julen læst Kasper Holtens bog: Forførelsen. En dejlig og inspirerende lille bog synes jeg. Han fortæller: "Jeg tror verden bliver et bedre sted, hvis opera findes. Jeg tror, at mennesker får et bedre liv, hvis de en gang imellem græder. Hvis de bliver mindet om, hvordan det er at være forelsket, kan forestille sig, hvordan det er at være bange for at dø. Det er opera udsædvanlig god til."
Det handler om at mærke livet, ik'?. Og min passion er nok både selv at mærke livet men også give andre den mulighed, så de kan finde, blive mindet om eller genfinde deres passion.
Jeg må indrømme, at han faktisk gav mig argumentet for, at stå endnu klarer frem med Equina. For når vi mærker os selv, så tror jeg også chancen er større for, at vi vil verden det godt. Og jeg kan da ikke bare lade stå til, når jeg nu ved, at verden bliver et bedre sted, når equicoaching og hesteassisteret udvikling findes.

  Lizl Rand trodsede bÃ¥de hestefrygt
og allergi og lod sig coache af Ellen Hvidt sammen med de
store, stærke dyr. Det gav dyb indsigt og masser af refleksion.

Se reportagen her.

 


 
International Coach Federation European Association for Horse Assisted Education International Coach Federation